Bag om LED teknikken
LED er en forkortelse for "Light emitting diodes" og teknologien er baseret på elektroluminescens. Altså halvleder komponenter der udsender lys i en retning.Teknologien blev opdaget helt tilbage i starten af 1900-tallet men først fra midten af århundredet blev der sat skub i udviklingen. Blandt de første til at videreudvikle teknologien var blandt andre en Japaner ved navn Nichia som i dag er én af de førende halvleder producenter på markedet.Op gennem 70érne og 80érne produceres LED i gul, grøn og rød og man begynder så småt at bruge det til indikatorlamper.I 1993 udvikles den først LED i det blå spektrum som er grundlaget for at lave den hvide diode vi idag kender.Siden da er udviklingen blæst derudaf og vi står idag med en teknologi som rent faktisk kan erstatte en del af de gamle kendte lyskildetyper men blot meget mere energieffektive. Det er ret godt timet da det jo netop er i de kommende årtier vores klode har behov for at vi mennesker nedsætter vort energiforbrug drastisk.Lidt om teknikkenHelt basalt er en LED lyskilde bygget op af noget elektronik, en LED chip (halvleder), en linse og et hus.Alle disse emner har betydning for kvalitet og pris af den færdige LED lyskilde.Elektronikken:
- Det er umuligt som forbruger eller forhandler at vurdere elektronikkens kvalitet i de enkelte LED lyskilder. Men man kan tage nogle få forholdsregler:- Spørg om den er CE-mærket og især om den overholder EMC (elektronisk støj) kravene. EMC støj kan være et stort problem hvis det viser sig at LED lyskilden udsender så meget støj at det påvirker andre elektroniske apparater såsom TV og radio. - Det er en fordyrende process at sikre elektronikken overholder EMC kravene og det kan ofte være udeladt i de billigere LED lyskilder.Spørg om sælgeren ved hvorledes elektronikken er sammensat og hvilke komponenter der er inden i. Det viser i første omgang om sælgeren overhovedet har taget stilling til de forhold.LED chippen:
Det er selve LED chippen der udsender lyset og den kan ofet ses som en gul plet inde i lyskilden. Det skyldes at man påfører et gult lag fosfor på LED cippen for at styre farvetemperaturen, lysnuancen og farvegengivelsen.LED chippen kan virkelig variere i kvaltets- og prisniveau. Det er den dyreste komponent i LED lyskilden så det kan ofte aflæses direkte på salgsprisen om det er en god eller dårlig LED chip der sidder i.De vigtigste forhold der adskiller en dyr fra en billig LED chip er følgende:- Ensartethed i farvenuance (de dyre chip er groft sagt mere fint sorteret og har derfor mindre farveforskel inden for samme model)- Lysstabilitet i lyskildens levetid. De billige LED chip har det med at skifte nuance efter få timer hvorimod de dyrer holder stort set samme farve i hele levetiden.- Levetiden. Man kan kun tro på det der står på emballagen men holder det også efter 10.000, 20.000 eller 30.000 timer? Med de dyre LED chip ligger der levetids dokumentation bag produktet, det gør der sjældendt på de billige.Spørg sælgeren om han ved hvilken LED chip der sidder i lyskilden og dens oprindelse. Spørg ligeledes hvordan han er kommet frem til de data der står på emballagen.Kort om de lystekniske begreber:
Farvegengivelse (Ra) – angiver hvor godt farverne kan gengives af lyskilden. Solen kan gengive alle farver 100% og har derfor Ra værdi 100. En gammeldags glødepære er ret effektiv da den har Ra værdi 97-99. Sparepærer ligger typisk på Ra 80 og halogenpærer på Ra 90-92.
Farvetemperatur (Kelvin) – Fortæller os om lyskilden giver et varmt eller koldt lys. En gammeldags glødepærer er på 2700K og betegnes som varmhvid. Halogenpærer er typisk på 3000K. Dagslys er ca. 4000K.
Lysstyrke (Lumen) – lysstyrken kan måles lidt forskelligt men Lumen er en meget normal enhed og måle det i. Lumen er total mængden af lys i 360° hvorimod LUX er lysmængden på ét bestemt punkt, f.eks. et skrivebord.
Hvad er fordelene med LED
· Tænder øjeblikkeligt
· Lyser og tænder fint selv i -30 graders kulde
· Der er ingen kviksølv eller amalgam
· Lang levetid
· Meget lille strømforbrug
· Ikke sårbare overfor stød og rystelser
Men husk også
· At det er elektronik og skal derfor afleveres på genbrugspladsen